Brug EndNote og MathType

Pages bruger EndNote, et program til oprettelse af bibliografier og håndtering af referencer. Før du kan benytte disse funktioner, skal du have EndNote X6 eller en nyere version installeret, og i EndNote skal du vælge et standardbibliotek, der åbnes, når EndNote åbnes.

Bemærk: Hvis du har hentet Pages fra Mac App Store, skal du måske installere tilbehøret Pages EndNote v2.0.

Hvis MathType 6.7d eller en nyere version er installeret, kan du bruge det til at medtage matematiske udtryk og ligninger i dit dokument.

Tilføj en reference

Hvis du har EndNote-tilbehøret, kan du bruge EndNote til at tilføje en reference. Referencer tilføjes i slutningen af dokumentet til en bibliografi, der opdateres automatisk.

  1. Klik på det sted, hvor referencen skal indsættes.

    Du grupperer referencen med en anden ved at anbringe indsætningsmærke lige foran eller lige efter den eksisterende reference.

  2. Klik på Indsæt på værktøjslinjen, og vælg derefter EndNote-reference.

    EndNote åbner automatisk, og vinduet Find vises.

  3. Skriv tekst i feltet Find reference, og tryk på Retur for at søge i dit EndNote-bibliotek efter tilhørende referencer.

  4. Vælg muligheder i vinduet Find slutnotereferencer for at bestemme, hvordan referencerne skal vises i dokumentet.

    Hvis en reference kun skal vises i bibliografien og ikke i dokumentet, skal du vælge “Kun i bibliografi”.

  5. Vælg en reference på listen, skriv et sideudsnit (hvis nødvendigt), og klik derefter på Indsæt.

    Referencen føjes til dokumentet på det sted, hvor indsætningsmærket er anbragt. Hvis du ikke valgte “Kun i bibliografi”, tilføjes der et bibliografifelt i slutningen af dokumentet.

Vælg et bibliografiformat

Hvis du har EndNote-tilbehøret, kan du bruge EndNote til at føje en bibliografi, der opdateres automatisk, til slutningen af dokumentet.

  1. Åbn EndNote, Vælg Edit > Output Styles > Open Style Manager (på menuen Edit øverst på skærmen).

  2. Vælg de formater, der skal vises som formatmuligheder i Pages.

    Du kan oprette dine egne formater ved at vælge Edit > Output Styles > New Style.

  3. I Pages skal du vælge Rediger > EndNote-referencer > Bibliografiformat og derefter vælge et format.

Hvis du kopierer en references henvisning fra brødteksten i et dokument og indsætter referencen i et dokument (det samme dokument eller et andet), tilføjes referencen, og der tilføjet et bibliografifelt i slutningen af dokumentet.

Brug MathType til at tilføje matematiske udtryk og ligninger

Pages kræver MathType 6.7d eller en nyere version.

  1. Klik på det sted, hvor ligningen skal vises.

  2. Klik på Indsæt på værktøjslinjen, og vælg derefter MathType-ligning.

  3. Skriv eller indsæt ligningen i det angivne felt.

    Se hjælp til MathType for at få oplysninger om brug af MathType-værktøjerne.

  4. Du arkiverer ligningen ved at vælge Arkiv > Luk og vend tilbage til Pages (på Arkivmenuen øverst på skærmen). Klik derefter på Ja i det viste vindue.

    Ligningen vises på det sted i dokumentet, hvor du har placeret indsætningsmærket. Du redigerer ligningen ved at dobbeltklikke på den for at åbne MathType igen.