Tilpas værktøjslinjen

Værktøjslinjen øverst i Pages-vinduet giver dig hurtig adgang til de værktøjer, du skal bruge, og de handlinger, du udfører, når du arbejder i Pages. Du kan tilføje, fjerne og skifte rækkefølge på knapper på værktøjslinjen.

Tip: Pages (lige som andre programmer) har en menulinje over Pages-vinduet øverst på computerskærmen. Nogle knapper på værktøjslinjen har samme navn som emner på menulinjen. Hvis du ikke kan se de muligheder, du søger efter, når du klikker på en knap på værktøjslinjen, kan du se på menuen med samme navn. Menuer indeholder ofte flere muligheder.

Tilføj og fjern knapper på værktøjslinjen

  1. Vælg Oversigt > Indstil værktøjslinje (på Oversigtmenuen øverst på computerskærmen).

  2. Gør et af følgende:

    • Tilføj eller fjern emner på værktøjslinjen: Træk et emne til værktøjslinjen for at tilføje det. Træk et emne væk fra værktøjslinjen for at fjerne det.

    • Skift rækkefølge på emner på værktøjslinjen: Træk et emne for at flytte rundt på det.

      Knapperne Format og Dokumentlayout flyttes sammen og kan ikke adskilles.

    • Nulstil værktøjslinjen: Hvis værktøjslinjen skal ændres tilbage til dens standardindstilling, skal du trække standardsættet i bunden af vinduet til værktøjslinjen.

    • Fjern navne på knapper: Vælg Kun symbol på lokalmenuen i bunden af vinduet. Som standard vises knapper med deres navne.

  3. Klik på OK.

Du kan også skjule værktøjslinjen ved at vælge Oversigt > Skjul værktøjslinje (i Oversigtmenuen øverst på computerskærmen); hvis du vil vise den igen, skal du vælge Oversigt > Vis værktøjslinje.