Juster linealindstillinger

Du kan indstille linealen til at bruge forskellige enheder (punkter, tommer, centimeter) eller vise aksemærker som procenter. Du kan også anbringe nul midt på linealen, hvilket kan være praktisk, når du designer et sidelayoutdokument.

Tekstbehandlingsdokumenter viser kun en vandret lineal som standard, men du kan også vise en lodret lineal i disse dokumenter.

Indstil linealenhed

Når du vælger en enhed til linealer i Pages, anvendes den i alle dokumenter. Du kan altid ændre indstillingen, selvom du har et åbent dokument.

  1. Vælg Pages > Indstillinger (på Pages-menuen øverst på skærmen), og klik på Linealer.

  2. Vælg en enhed på lokalmenuen Enheder.

    Du viser linealmærkerne som en procent af siden ved at vælge afkrydsningsfeltet “Vis linealenheder som procent”.

Anbring nul i midten af linealen

Du kan anbringe nul i midten af linealen, så enhederne på linealen vises til venstre og højre.

  • Vælg Pages > Indstillinger (på Pages-menuen øverst på skærmen), klik på Linealer, og vælg derefter afkrydsningsfeltet “Anbring udgangspunkt på midten af linealen”.

Vis den lodrette lineal

Sidelayoutdokumenter har både vandrette og lodrette linealer. Du kan vælge en indstilling, så der også vises en lodret lineal i tekstbehandlingsdokumenter.

Hvis der ikke er nogen synlige linealer, skal du klikke på Oversigt værktøjslinjen og derefter vælge Vis lineal.

  • Vælg Pages > Indstillinger (på Pages-menuen øverst på skærmen), klik på Linealer, og vælg derefter afkrydsningsfeltet “Slå lodret lineal til i dokumenter med brødtekst”.