Tilføj og rediger billeder

Du kan føje billeder og grafik til et dokument fra dit iPhoto- eller Aperture-bibliotek eller trække dem fra et websted eller fra Finder. Du kan beskære et billede ved at afmaske dele, som du ikke vil bruge, og foretage justeringer af dets baggrund og eksponering.

Tilføj et billede

  • Gør et af følgende:

    • Træk et billede fra Finder eller en webside til siden eller et eksempelbillede.

    • Klik på Medier Knappen Medierværktøjslinjen, og træk derefter et billede fra dit iPhoto- eller Aperture-bibliotek.

      Du kan klikke på forstørrelsesglasset for at søge efter et billede i dit iPhoto- eller Aperture-bibliotek.

    • Klik på Knappen Medier i nederste højre hjørne af et eksempelbillede, og vælg derefter det billede, du vil tilføje.

Afmask (beskær) et fotografi

Afmaskning er en måde at skjule uønskede dele af et billede på, uden at du redigerer selve billedet. Brug værktøjerne til afmaskning til at indramme lige netop de dele af billedet, som du ønsker skal være synlige.

  1. Dobbeltklik på billedet.

    Betjeningsmulighederne til afmaskning vises. Standardstørrelsen har samme størrelse som dit billede.

  2. Brug betjeningsværktøjerne til at ændre, hvilke dele af billedet der skal være synlige.

    Betjeningsmulighederne til afmaskning på et fotografi
  3. Klik på OK.

Du kan nulstille masken når som helst ved at dobbeltklikke på billedet for at se beskæringsværktøjerne. Eller du kan vælge billedet og derefter klikke på Rediger maske i vinduet Billede i Info om format.

Fjern baggrunden og andre elementer fra et fotografi

Brug Instant Alpha-værktøjet til at gøre dele af et fotografi gennemsigtige. Funktionen er nyttig, hvis du vil fjerne en uønsket baggrund eller farve fra et billede.

  1. Vælg billedet.

  2. Klik på Instant Alpha i vinduet Billede i Info om format.

  3. På billedet skal du klikke på den farve, du vil fjerne, og derefter trække langsomt over det (mens du trækker, udvides det valgte område, så det indeholder områder, der indeholder lignende farver).

    • Fjern al farven (også i andre dele af fotografiet): Tryk på Alternativtasten, mens du trækker.

    • Tilføj en farve på billedet igen: Tryk på Skiftetasten, mens du trækker.

  4. Klik på OK, eller klik på Nulstil, så billedet vender tilbage til originalversionen.

Juster eksponering, mætning og andre billedindstillinger

  1. Vælg billedet.

  2. Brug betjeningsmulighederne i vinduet Billede i Info om format til at foretage justeringer:

    • Eksponering: Ændrer lys og mørke på hele billedet generelt.

    • Mætning: Ændrer fyldigheden af farver i billedet. Når du trækker mod højre, bliver farverne mere fyldige og levende.

    • Forbedring: Justerer billedet automatisk ved at sprede de røde, grønne og blå toner jævnt over histogrammet.

  3. Du kan se billedets histogram og justere flere avancerede indstillinger som niveauer, gamma, temperatur og toning, hvis du klikker på Knappen Avanceret billede.

    Vinduet Juster billede med histogram

Du gendanner de originale indstillinger ved at klikke på Nulstil billede.

Tip: Du kan føje disse knapper til værktøjslinjen: Juster billede, Instant Alpha og Afmask. Du kan også åbne vinduet Juster bilede i et separat vindue, som du kan flytte rundt overalt. Vælg Oversigt > Vis Juster billede (på Oversigtmenuen øverst på skærmen).