Tilføj og rediger figurer

Når du føjer en figur til en side, kan du tilpasse figuren på forskellige måder. Du kan f.eks. ændre standardstjernen på fem spidser til et stjerneskud med tyve spidser, justere rundingerne på hjørnerne på et kvadrat og tilføje tekst i en figur m.m.

Tilføj en figur

  1. Klik på Figur værktøjslinjen.

    Klik på pilene for at se flere figurformater.

  2. Vælg en figur for at føje den til siden.

Juster kurver langs kanten på en figur

  1. Vælg en figur.

  2. Vælg Format > Figurer og streger > Tillad redigering (på Formatmenuen øverst på skærmen).

  3. Dobbeltklik på et håndtag for at ændre en buet streg til en lige streg. Håndtag repræsenterer forskellige typer streger:

    • Cirkel med rød kontur: Streger, der forbindes til dette punkt, er buede.

    • Kvadratisk med rød kontur: Streger, der forbindes til dette punkt, er lige.

      Figur med punkter som kan redigeres
  4. Klik uden for figuren, når du er færdig med at redigere den.

Du ændrer standardkurver til Bézier-kurver ved at klikke på Pages > Indstillinger (på Pages-menuen øverst på skærmen) og derefter vælge “Kurver bliver som standard til Bézier-kurver” i vinduet Generelt. Når du redigerer en figur, der bruger Bézier-kurver, justerer du kurven vha. håndtag på punktet.

Juster konturerne i en figur

Du kan ændre konturerne i alle færdigtegnede figurer på en række måder.

En figur med vælgehåndtag

Vælg en figur, og gør et af følgende:

  • Rediger hjørnerne på et afrundet kvadrat: Træk det grønne håndtag mod et hjørne for at gøre det skarpere eller væk fra et hjørne for at gøre det rundere.

  • Rediger antallet af punkter på en stjerne: Træk det ydre grønne håndtag med eller mod uret for at tilføje og fjerne punkter. En stjerne kan have mellem tre og tyve takker.

  • Juster faconen på punkter på en stjerne: Træk det indvendige grønne håndtag mod midten af stjernen for at gøre punkterne længere og smallere, eller træk håndtaget væk fra midten for at gøre punkterne kortere og bredere.

  • Juster faconen på en billedtekst eller taleboble: Træk det grønne håndtag på boblen for at ændre dens facon. Træk det grønne håndtag på spidsen af punktet for at ændre dets længde og position. Træk det grønne håndtag i bunden af punktet for at ændre dets bredde.

  • Juster antallet af sider i en polygon: Træk det grønne håndtag med eller mod uret for at justere antallet af sider.

  • Juster proportionerne på pile: Træk det grønne håndtag mod spidsen af pilen for at gøre pilespidsen smallere eller mod pilens side for at gøre selve pilen tykkere.

  • Føj flere redigeringspunkter til en figur: Vælg Format > Figurer og streger > Tillad redigering (på Formatmenuen øverst på skærmen). Klik på det sted på figuren, hvor du vil tilføje et redigeringspunkt, og træk derefter punktet.

Tegn en figur

Du kan tegne på siden for at oprette dine egne figurer.

  1. Klik på Figur på værktøjslinjen, og klik derefter på værktøjet Tegn med blyant.

  2. Klik et tilfældigt sted på siden at oprette det første punkt i den specielle figur.

  3. Flyt markøren, og klik for at oprette et andet punkt; fortsæt med at tilføje så mange punkter, som du vil.

    Du opretter et buet segment ved at klikke og trække og derefter klikke igen.

    Du sletter et segment, du lige har oprettet, ved at vælge et punkt og trykke på Slettetasten.

  4. Du færdiggør figuren på en af følgende måder:

    • Luk figuren (tilføj en ubrudt streg mellem det første og sidste punkt): Klik på det første punkt.

    • Lad figuren være åben (ingen streg mellem det første og sidste punkt): Tryk på Esc (Escape).

    • Slet et segment, du lige har oprettet: Vælg et punkt, og tryk på Slet.

Du ændrer punkterne eller stregkonturerne i figuren ved at vælge figuren og derefter vælge Format > Figurer og streger > Tillad redigering (i Formatmenuen øverst på computerskærmen).

Kombiner figurer for at oprette en ny figur

Du kan oprette en ny figur ved at kombinere en figur med en anden. Hvis du f.eks. vil oprette en figur, der ligner et hjerte, kan du bruge tre figurer – et rudersymbol og to cirkler – og forbinde dem til en enkelt figur. Du kan også trække figurer fra andre figurer eller fjerne overlap mellem to figurer.

Eksempler på kombinerede figurer
  1. Vælg mindst to figurer, der rører ved eller overlapper hinanden.

    Tip: Du får en mere interessant effekt, hvis figurerne overlapper hinanden.

  2. I vinduet Organiser i Info om format skal du klikke på en af følgende knapper:

    • Forbind: Kombinerer de valgte figurer til en enkelt figur.

    • Skæringspunkt: Opretter en figur fra det overlappende område.

    • Subtraher: Fjerner den figur, der er lagdelt oven på en anden figur. Du vælger den figur, der er er fjernet, ved at flytte figuren til det øverste lag. Du kan læse mere om, hvordan du skifter lag, i Lagdel, grupper og lås objekter.

    • Udelad: Opretter en figur fra det udelukkede overlappende område mellem figurerne.