Arkiver et dokument i et andet format
Du opretter en kopi et Pages-dokument i et andet format – Microsoft Word, PDF, almindelig tekst (.txt), ePub eller Pages '09 – ved at eksportere dokumentet i det pågældende format. Ved eksporten oprettes der en kopi af dokumentet i det andet format, og det er praktisk, når du sender dokumentet til andre, som måske bruger noget andet software. Evt. ændringer foretaget i det eksporterede dokument har ingen indflydelse på originalen
Bemærk: Du kan ikke eksportere sidelayoutdokumenter i ePub-format.
Eksporter i et andet format
Vælg Arkiv > Eksporter til > [arkivformat] (på Arkivmenuen øverst på skærmen).
-
Angiv eksportindstillinger afhængigt af arkivtypen:
PDF: Vælg en billedkvalitet. Jo højere billedkvalitet, jo større bliver arkivstørrelsen på den eksporterede kopi.
Word: Klik på trekanten Avancerede indstillinger for at vælge et format. Hvis du vælger afkrydsningsfeltet “Bed om adgangskode for at åbne”, skal du indtaste de nødvendige oplysninger.
ePub: Skriv titel og forfatternavn, og vælg derefter en kategori på lokalmenuen, hvis bogen skal vises i en bestemt kategori. Klik på trekanten Avancerede indstillinger for at indstille sproget og bogens omslag.
Pages ’09: Vælg afkrydsningsfeltet “Bed om adgangskode for at åbne”, og indtast de nødvendige oplysninger.
Bemærk: Den adgangskode, du definerer, beskytter kun den eksporterede kopi, ikke det originale arkiv. Hvis du vil indstille en adgangskode til det originale dokument, skal du læse Beskyt et dokument med en adgangskode. Hvis det originale arkiv allerede er beskyttet med en adgangskode, anvendes den også på det eksporterede arkiv.
-
Klik på Næste, og skriv et navn til dokumentet.
Arkivendelsen føjes automatisk til dokumentnavnet.
Indtast et eller flere mærker (valgfrit).
-
Vælg, hvor dokumentet skal arkiveres, på lokalmenuen Hvor, og klik derefter på Eksporter.
Du kan se flere muligheder, hvis du klikker på pilen ud for Arkiver som.