Beskyt et dokument med en adgangskode
Du kan tildele en adgangskode til et dokument, så det kun er de personer, der kender adgangskoden, som kan åbne det. Adgangskoder kan bestå af næsten alle kombinationer af tal og bogstaver (små og store) samt specielle tegn på tastaturet.
Føj en adgangskode til et dokument
Vælg Arkiv > Indstil adgangskode (på Arkivmenuen øverst på computerskærmen).
Indtast adgangskoden i feltet Adgangskode, og indtast den derefter igen i feltet Bekræft.
Indtast et stikord, som minder dig om adgangskoden, hvis du glemmer den.
Vælg afkrydsningsfeltet, hvis du vil tilføje adgangskoden til din nøglering.
Klik på Indstil adgangskode.
Rediger eller fjern en adgangskode
Rediger en adgangskode: Vælg Arkiv > Skift adgangskode (på Arkivmenuen øverst på computerskærmen). Skriv de nødvendige oplysninger, og klik derefter på Skift adgangskode.
Fjern en adgangskode: Vælg Arkiv > Skift adgangskode. Skriv den gamle adgangskode, og klik derefter på Fjern adgangskode.
Dokumenter, der er beskyttet af adgangskoder, bevarer beskyttelsen, når du deler dem vha. iCloud, så de personer, du arbejder sammen med, skal bruge adgangskoden til at åbne dokumentet. Hvis dokumentet allerede deles i iCloud, kan du tilføje, fjerne eller ændre adgangskoden i Indstillinger til deling.
Bemærk: Dokumenter kan kun have en adgangskode, så hvis du ændrer adgangskode, når du deler dokumentet, bliver det dokumentets eneste adgangskode.