Tilføj specielle skabeloner
Hvis du opretter et dokument, du vil bruge igen som model for andre dokumenter, kan du arkivere det som en skabelon. Oprettelse af din egen skabelon kan være så enkelt som at føje dit firmalogo til en eksisterende skabelon, men du kan også designe en helt ny skabelon.
Du kan føje din specielle skabelon til skabelonvælgeren eller arkivere den som et arkiv, der kan deles med andre, eller installere og bruge den på din iOS-enhed.
Bemærk: Hvis du sender en skabelon i Mail eller arkiverer den til iCloud, er skabelonen klar til at blive installeret. Hvis du arkiverer en skabelon til en webserver eller overfører den til webmail, skal skabelonarkivet have endelsen “.template.zip”, hvis du vil installere og bruge den i Pages på din iOS-enhed. Du komprimerer et arkiv (.zip er et komprimeret arkiv) ved at ctrl-klikke på skabelonarkivet og derefter vælge Komprimer på genvejsmenuen.
Arkiver et dokument som en skabelon
Vælg Arkiv > Arkiver som skabelon (på Arkivmenuen øverst på computerskærmen).
-
Klik på en mulighed:
Føj til skabelonvælger: Skriv et navn til skabelonen, og tryk på Retur. Skabelonen vises i kategorien Mine skabeloner i skabelonvælger.
-
Arkiver: Skriv et navn til skabelonen, og vælg, hvor den skal arkiveres.
Hvis du arkiverer den til iCloud, vises skabelonen som et arkiv, der kan hentes, i dokumentadministrationen, næste gang du åbner Pages på din iOS-enhed.
Opret en skabelon
Når du opretter en ny skabelon, starter du med en eksisterende (Tom eller en anden skabelon), foretager ændringer og arkiverer den derefter som en speciel skabelon. Den originale skabelon forbliver uændret. Specielle skabeloner vises i kategorien Mine skabeloner i skabelonvælger.
Bemærk: Det er kun de skabeloner, som vises i skabelonvælgeren, der kan redigeres. Hvis du vil redigere en speciel skabelon, som ikke vises i skabelonvælgeren, skal du første installere den (se opgaverne nedenfor).
I Pages skal du vælge Arkiv > Nyt (på Arkivmenuen øverst på skærmen) og dobbeltklikke på den skabelon, du vil redigere.
-
Gør et af følgende:
Opret et medieeksempel: Vælg et billede, og vælg derefter Format > Avanceret > Definer som medieeksempel (på Formatmenuen øverst på skærmen).
Opret et teksteksempel: Vælg teksten, og vælg derefter Format > Avanceret > Definer som teksteksempel (på Formatmenuen øverst på skærmen).
Tilføj et vandmærke eller et baggrundsobjekt: Vælg teksten eller objektet, og vælg derefter Organiser > Sektionsmastere > Flyt objekt til sektionsmaster (på menuen Organiser øverst på skærmen). Se Anbring objekter i baggrunden for at få flere oplysninger.
-
Vælg Arkiv > Arkiver som skabelon (på Arkivmenuen øverst på skærmen), og vælg derefter en mulighed:
Føj til skabelonvælger: Skriv et navn til skabelonen, og tryk på Retur. Skabelonen vises i kategorien Mine skabeloner i skabelonvælger.
-
Arkiver: Skriv et navn til skabelonen, og vælg, hvor den skal arkiveres.
Hvis du arkiverer den i iCloud, vises skabelonen som et arkiv, der kan hentes elektronisk, i dokumentadministrationen, næste gang du åbner Pages på din iOS-enhed.
Hvis du ikke vil beholde den originale skabelon, kan du slette den fra skabelonvælgeren. Du kan ikke slette de skabeloner, der følger med Pages.
Installer en skabelon på din Mac
Du kan installere en speciel skabelon, der er arkiveret på din computer eller en server, eller en skabelon, som du har modtaget som bilag i en mail, ved at føje den til skabelonvælgeren i Pages.
Bemærk: Spring denne opgave over, hvis du valgte Føj til skabelonvælger, da du arkiverede den specielle skabelon. Den er i så fald allerede installeret og findes i Mine skabeloner.
Dobbeltklik på skabelonarkivet (det har endelsen “.template”), og klik derefter på Føj til skabelonvælger.
Du kan indstille Pages til altid at åbne et nyt dokument fra den samme skabelon i stedet for fra skabelonvælgeren. Vælg Pages > Indstillinger (på Pages-menuen øverst på computerskærmen). I vinduet Generelt skal du vælge “Brug skabelon” og derefter klikke på Skift skabelon for at vælge en skabelon.
Installer en skabelon på din iOS-enhed
På iOS-enheden skal du gøre følgende for at installere en skabelon:
iCloud: Hvis Pages er indstillet til at bruge iCloud på din enhed, vises skabelonen automatisk i dokumentadministrationen og identificeres med en skabelonetiket. Tryk på skabelonminiaturen, og tryk derefter på Tilføj.
En e-mail: Fra Mail skal du trykke på bilaget, trykke på (du skal muligvis trykke på skærmen for at se symbolet for Del), trykke på Åbn i Pages og derefter trykke på Åbn i Pages. Tryk på Tilføj.
En WebDAV-server: Hent skabelonen fra serveren, tryk på (du skal muligvis trykke på skærmen for at se symbolet for Del), og tryk derefter på Åbn i Pages. Tryk på Tilføj.
Skabelonen vises i kategorien Mine skabeloner i skabelonvælger.
Omdøb eller slet en speciel skabelon
I skabelonvælger skal du ctrl-klikke på navnet på skabelonen og vælge Omdøb eller Slet.
Hvis du omdøber, skal du skrive et nyt navn og derefter trykke på Retur.
Specielle skabeloner vises altid i Mine skabeloner i skabelonvælger. Du kan ikke flytte rundt på skabeloner, og du kan ikke slette de skabeloner, der følger med Pages.
Bemærk: Du kan ikke anvende en ny skabelon på et eksisterende dokument. Men du kan ændre dokumenttypen (tekstbehandling eller sidelayout).