Formater kinesisk, japansk eller koreansk tekst
Du kan indtaste tekst på mange forskellige sprog, herunder flere forskellige skriftsystemer for kinesisk, japansk og koreansk vha. de internationale tastaturer, som findes på Mac. Pages indeholder nogle sprogspecifikke funktioner til tekstformatering, inklusive fremhævnings- og listeformater samt fonetiske hjælpetekster. De tilgængelige formateringsmuligheder afhænger af de sprog, du bruger.
Du opnår de bedste resultater, hvis du bruger disse anbefalede skrifter:
Forenklet kinesisk: Heiti SC
Traditionelt kinesisk: Heiti TC
Koreansk: Apple Gothic
Japansk: Hiragino Kaku Gothic til sans serif-skrifter eller Hiragino Mincho til serif-skrifter
Disse instruktioner forudsætter, at du har slået mindst et kinesisk, japansk eller koreansk tastatur til. Du slår internationale tastaturer til ved at åbne Indstillinger, klikke på Tastatur og derefter klikke på Indtastningsenheder.
Tilføj kinesiske, japanske eller koreanske fremhævningsmærker
Du kan tilføje fremhævningsmærker, der bruges meget til kinesisk, japansk eller koreansk tekst. Med et kinesisk tastatur kan du f.eks. anvende boten-prikker under eller over teksten eller en bølget understregning. Med japansk tekst kan du tilføje almindelige prikker eller sesame-prikker.
Skift til et kinesisk, japansk eller koreansk tastatur.
Vælg kinesisk, japansk eller koreansk tekst (et eller flere tegn), og tryk derefter på Format i Info om format.
-
Du anvender et formateringsmærke på den valgte tekst ved at klikke på en knap i vinduet Format i Info om format.
De tilgængelige formateringsmuligheder afhænger af det tastatur, du bruger.
Brug et kinesisk, japansk eller koreansk listeformat
Kinesiske, japanske eller koreanske listeformater kan anvendes på lister, der er skrevet på alle sprog. Ændringerne påvirker kun punkterne eller nummereringssystemet.
-
Gør et af følgende:
Til en liste med engelsk tekst skal du skrive det første emne på listen, f.eks. 1 eller A.
Til en liste med kinesisk, japansk eller koreansk tekst skal du skifte tastatur til det ønskede sprog og derefter skrive det første emne på listen, f.eks. 가.
Skriv et punktum eller en parentes efterfulgt af et mellemrum.
-
Skriv det første emne på listen, og klik på Retur.
Pages opdager automatisk, at du skriver en liste. Du kan fortsætte med at bruge et kinesisk, japansk eller koreansk tastatur og afslutte listen.
-
Hvis du skriver en liste med engelsk tekst med et kinesisk, japansk eller koreansk listeformat, skal du klikke på et listeformat i vinduet Format i Info om format.
De tilgængelige formater afhænger af de tastaturer, du har slået til.
Anfør en fonetisk hjælpetekst sammen med tekst
Hvis du har et kinesisk, japansk eller koreansk tastatur, som er aktiveret til din Mac eller iOS-enhed, kan du anvende fonetisk hjælpetekst på ord, der er skrevet på alle sprog, selvom du ikke bruger nogen af disse tastaturer.
-
Vælg teksten (et eller flere tegn).
Inkluder ingen afsluttende afsnitstegn eller udpunktering i den valgte tekst.
-
Ctrl-klik på den valgte tekst, og vælg Fonetisk hjælpetekst på genvejsmenuen.
Du kan også vælge Format > Fonetisk hjælpetekst (på Formatmenuen øverst på skærmen).
Der vises en fonetisk hjælpetekst sammen med den valgte tekst.
-
Du ændrer den fonetiske hjælpetekst ved at vælge en af mulighederne.
De fonetiske muligheder afhænger af de tastaturer, du har slået til.
Klik et tilfældigt sted uden for vinduet Fonetisk hjælpetekst for at anvende den valgte tekst og lukke vinduet.
Rediger eller fjern fonetisk hjælpetekst
Når du har tilføjet fonetisk hjælpetekst, kan du ændre dens sprog eller fjerne det.
-
Klik på ordet med fonetisk hjælpetekst, og vælg Fonetisk hjælpetekst på genvejsmenuen.
Du kan også vælge ordet og vælge Format > Fonetisk hjælpetekst (på Formatmenuen øverst på skærmen).
-
Skriv den tekst, du vil bruge, eller vælg en af mulighederne.
De viste fonetiske muligheder afhænger af de tastaturer, du har slået til.
Du fjerner hjælpeteksten ved at klikke på Fjern.
Du kan også dobbeltklikke på teksten og redigere den. Den fonetiske hjælpetekst fjernes automatisk.