Juster afstand mellem tegn og formatering
Nogle skrifter inkluderer ligaturer, som er en dekorativ forbindelse af to tegn til et typografisk tegn. Du kan bruge ligaturer i dit dokument, hvis den skrift, du bruger, understøtter funktionen.
Du kan slå ligaturer til i hele dokumentet og derefter slå dem fra i valgt tekst eller slå ligaturer fra i dokumentet og derefter slå dem til i valgt tekst.
Ud over at tilføje ligaturer kan du foretage andre justeringer i afstanden mellem tegn og ændre afstanden på tekst i forhold til anden tekst.
Slå ligaturer til og fra i dokumentet
Klik på Dokument på værktøjslinjen, og klik derefter på Dokument.
Vælg afkrydsningsfeltet Ligaturer (eller fravælg det, hvis du ikke vil bruge ligaturer).
Slå ligaturer til og fra i valgt tekst
Vælg den tekst, du vil ændre.
Klik på Format i Info om format.
-
Under Skrift skal du klikke på og vælge en mulighed på menuen Ligaturer.
Brug standard: Bruger et undersæt af ligaturer til skriften.
Brug intet: Bruger almindelig afstand uden ligaturer til skriften.
Benyt alle: Bruger alle tilgængelige ligaturer til skriften.
Du fjerner ligaturer fra valgt tekst ved at klikke på Mere i vinduet Tekst og derefter vælge afkrydsningsfeltet “Fjern ligaturer”.
Udvide eller formindske afstanden mellem tegn
Vælg et tekstfelt eller bare den tekst, du vil ændre.
Klik på Format i vinduet Tekst i Info om format.
-
Under Skrift skal du klikke på og derefter bruge pilene til at ændre værdien for Tegnafstand.
Standardafstanden er nul. Når du forøger værdien, bliver afstanden større, og hvis du formindsker værdien, bliver den mindre.
Hvis du har valgt tekst: Din indstilling har kun indflydelse på den valgte tekst, så al ny tekst, du skriver, vil ikke have samme afstandsindstillinger. Hvis anden tekst i dokumentet skal bruge de samme indstillinger, kan du definere et nyt afsnitsformat på basis af det valgte og derefter bruge det format til anden tekst i dokumentet.
Hvis du har valgt et tekstfelt: Din indstilling anvendes på al teksten i tekstfeltet og på tekst, du evt. skriver i tekstfeltet, efter at du har anvendt ændringen.
Hæv eller sænk tegn
Du kan justere tegns grundlinje for at hæve eller sænke dem. Et varemærkesymbol er hævet, fordi det vises over navnet på selve varemærket. I en kemisk formel vises antallet af atomer sænket under symbolet for atomet. I Pages kan du hæve eller sænke valgt tekst og derefter evt. forskyde tekstens grundlinje i små intervaller.
Vælg den tekst, der skal være hævet eller sænket.
Klik på knappen Format i vinduet Tekst i Info om format.
Under Skrift skal du klikke på og vælge Hævet tekst eller Sænket tekst på lokalmenuen Grundlinje.
Du justerer placeringen ved at ændre værdien af Grundlinjeforskydning med pilene.