Fastgør objekter til siden eller teksten
Et objekt er et emne, som du anbringer på en side. Fotografier, figurer, diagrammer og tekstfelter er eksempler på objekter.
Et objekt skal forankres til et af følgende elementer:
En bestemt placering på siden. Tilføjelse af tekst eller andre objekter har ikke indflydelse på objektets placering.
Bestemt tekst. Objektet flyttes sammen med den tilhørende tekst, og der vises et mærke i teksten på det sted, hvor objektet er forankret.
Du kan nemt ændre, hvordan et objekt skal forankres, og angive, hvordan tekst skal ombrydes omkring objekter. Du kan endda anbringe et objekt integreret med tekst, så dets nederste kant er placeret på tekstens grundlinje.
Fastgør et objekt til siden eller teksten
Vælg objektet.
-
Klik på en mulighed i sektionen Objektplacering i vinduet Organiser i Info om format:
Bliv på side: Objektet forbliver på en fast placering. Du kan trække objektet til en placering hvor som helst på siden, og det forbliver der, uden hensyn til teksten omkring det.
-
Flyt med tekst: Objektet beholder sin placering i forhold til den tekst, som det er forankret til.
Hvis dokumentet er indstillet til at vise skjulte tegn, eller hvis du vælger objektet, vises der et mærke i teksten på det sted, hvor objektet er forankret. Du kan ikke trække mærket til en anden placering.
Ombryd tekst omkring et objekt
Vælg objektet.
-
I vinduet Organiser i Info om format skal du vælge en mulighed på lokalmenuen Tekstombrydning:
Automatisk: Objektet bruger den mulighed for tekstombrydning, som synes mest passende for objektets placering i forhold til siden og den omgivende tekst.
Omkring: Teksten ombrydes omkring alle sider af objektet.
Over og under: Teksten ombrydes over og under objektet, men ikke i siderne.
Integreret med tekst: Objektet sidder på tekstens grundlinje og flytter med teksten. Hvis du ikke kan se denne mulighed, skal du sikre dig, at Flyt med tekst er valgt.
Ingen: Objektet har ingen indflydelse på tekstens ombrydning.
Hvis objektet ikke er rektangulært, og teksten skal følge objektets kontur, skal du klikke på knappen Teksttilpasning til højre.
Du ændrer afstanden mellem teksten og objektet ved at justere værdien i feltet Afstand.
Hvis objektet har en alfakanal (gennemsigtighed), kan du få tekst til at skinne gennem det gennemsigtige område ved at justere værdien i feltet Alfa.