Føj en billedtekst til et objekt
Du kan føje en billedtekst eller en mærkat til billeder, tabeller, figurer og andre objekter. Du skriver en billedtekst i et tekstfelt og grupperer det derefter med objektet.
Tilføj en billedtekst
-
Klik i nærheden af det sted, hvor billedteksten skal vises, og klik derefter på Tekst på værktøjslinjen.
Der vises et tekstfelt på siden.
Træk tekstfeltet til det sted, hvor det skal være, eller brug værktøjerne i vinduet Organiser i Info om format til at foretage præcise justeringer.
-
Skriv din billedtekst.
Hvis teksten ikke passer, kan du trække vælgehåndtagene på tekstfeltet. Hvis du ikke kan se vælgehåndtag, skal du klikke uden for feltet og derefter klikke en gang på teksten.
-
Gør et af følgende:
Rediger tekstens udseende: Brug betjeningsmulighederne til skrift i vinduet Tekst i Info om format til at vælge en anden skrift, ændre skriftstørrelsen m.m.
Rediger tekstfeltets udseende: Klik på et af tekstfeltformaterne øverst i vinduet Format i Info om format, eller brug betjeningsmulighederne i vinduet Format til at ændre farven, tilføje en skygge og foretage andre justeringer.
Du grupperer billedteksten med objektet, så de forbliver sammen, ved at vælge billedteksten og objektet og derefter klikke på Grupper nederst i vinduet Organiser i Info om format.
Vælg en af mulighederne på lokalmenuen Tekstombrydning øverst i vinduet Organiser for at vælge, hvordan tekst skal ombrydes omkring objektet og billedteksten.
Hvis du vil bruge de samme formater til alle billedtekster i dokumentet, kan du oprette et afsnitsformat til billedtekster, så du let kan anvende formatet på alle billedtekster i dokumentet.