Juster et objekts udseende

Du kan tilpasse et objekt ved at tilføje en ramme, farve, skygge m.m.

Juster et objekts gennemsigtighed

  1. Vælg objektet.

  2. Træk mærket Opacitet i vinduet Format i Info om format.

Tilføj og rediger et objekts ramme

  1. Vælg et objekt.

  2. Klik på trekanten ved siden af Ramme i vinduet Format i Info om format, og vælg derefter en type ramme på lokalmenuen.

  3. Brug betjeningsværktøjerne til at justere rammens udseende (muligheder afhænger af det valgte rammetype).

Udfyld et objekt med en farve eller et farveforløb

Du kan udfylde figurer, tekstfelter og andre objekter med en dækkende farve eller med et farveforløb (to eller flere farver, der blandes ind i hinanden). Du kan vælge farver og farveforløb, der er designet til skabelonen, eller vælge mellem hele udvalget af farver.

Betjeningsmuligheder til udfyldning af objekter med farve
  1. Vælg et objekt.

  2. I vinduet Format i Info om format skal du gøre et af følgende:

    • Brug en farve eller et farveforløb, der passer med skabelonen: Klik i farvefeltet ud for Udfyld, og vælg en farve eller et farveforløb.

    • Brug et farveforløb med to farver til udfyldning: Klik på trekanten Udfyld, vælg Fyld til farveforløb på lokalmenuen, og vælg derefter farver. Det venstre farvefelt viser farver, der passer til skabelonen; farvehjulet åbner farvevinduet, hvor du kan vælge alle farver.

    • Brug et specielt farveforløb: Klik på trekanten Udfyld, vælg Avanceret fyld til farveforløb på lokalmenuen, og klik i de kvadratiske farvefelter under mærket for at vælge farver. Du kan bruge mærket i farvefelterne og bruge andre værktøjer til at ændre blandingen, vinklen og retningen på farveforløbet.

Tilføj et billedfyld

Du kan fylde figurer, tekstfelter og andre objekter med et billede.

  1. Vælg et objekt.

  2. Klik på trekanten ved siden af Fyld i vinduet Format i Info om format.

  3. Vælg Billedfyld eller Avanceret billedfyld, hvis du vil føje en tone til billedet, på lokalmenuen Fyld.

  4. Klik på Vælg, naviger til dine fotografier, og dobbeltklik på billedet for at tilføje det.

  5. Hvis du vælger Avanceret billedfyld, skal du klikke i farvehjulet (til højre for knappen Vælg) for at vælge en farvetone.

    Træk mærket Opacitet i farvevinduet for at gøre tonen mere eller mindre gennemsigtig.

  6. Du ændrer, hvordan billedet udfylder objektet, ved at vælge en mulighed på lokalmenuen over knappen Vælg:

    • Original størrelse: Anbringer billedet inden i objektet uden at ændre billedets originale dimensioner.

    • Stræk: Justerer billedets størrelse efter objektets mål.

    • Side om side: Gentager billedet inden i objektet.

    • Skaler til udfyldning: Forstørrer eller formindsker billedet for ikke at efterlade nogen plads omkring billedet.

    • Skaler til kant: Tilpasser billedets størrelse, så det passer så godt til objektets dimensioner som muligt.

Arkiver et specielt fyld

Du kan arkivere specielt fyld, så du kan bruge det igen.

  1. Vælg objektet med det fyld, du vil arkivere.

  2. Klik på farvefeltet ved siden af Udfyld i vinduet Format i Info om format.

    En lokalmenu, der viser andre valg af fyld, vises.

  3. Træk fyldet i feltet Nuværende fyld til et andet fyld på lokalmenuen for at erstatte det.

    Visse typer fyld kan ikke erstattes.

Tilføj en skygge

Du kan føje en skygge til figurer, tekstfelter og billeder.

  1. Vælg en figur, et tekstfelt eller et billede.

  2. Klik på trekanten ved siden af Skygge i vinduet Format i Info om format, og vælg derefter en type skygge på lokalmenuen.

    • Skygge: Får objektet til at se ud, som om det svæver over siden.

    • Skygge ved kontakt: Får objektet til at se ud, som om det står på siden.

    • Buet skygge: Får objektet til at se ud, som om kanterne er bukkede.

  3. Juster følgende muligheder for at ændre skyggens udseende:

    • Sløring: Blødheden på en skygges kant.

    • Forskydning: Hvor langt skyggen skal være fra objektet eller teksten.

    • Vinkel: Skyggens vinkel.

    • Perspektiv: Vinklen på lyskilden på en kontaktskygge.

Se Rediger et diagrams udseende, hvis du vil føje en skygge til en diagramserie.

Tilføj en refleksion

Du kan føje en refleksion til figurer, tekstfelter og billeder.

  1. Vælg en figur, et tekstfelt eller et billede.

  2. Vælg afkrydsningsfeltet Refleksion i vinduet Format i Info om format.

  3. Træk mærket for at gøre refleksionen mere eller mindre synlig.

Hvis du vil bruge de samme formater til andre objekter, kan du oprette dit eget objektformat, som du kan bruge igen.