Beregn værdier vha. data i tabelceller

Du kan oprette formel- eller funktionsceller, som automatisk udfører beregninger vha. data i de celler, du vælger. Du kan f.eks. sammenligne værdier i to celler, beregne summen eller produktet af celler osv. Resultatet af formlen eller funktionen vises i den celle, hvor du indtastede den.

Du kan også bruge de mere end 250 prædefinerede matematiske funktioner, der følger med Pages, til at oprette formler. Der er bl.a. funktioner til statistiske, finansielle og tekniske programmer. Der findes flere oplysninger om alle disse funktioner i funktionsbrowseren, som vises, når du føjer en funktion til en celle (ved at skrive et lighedstegn i cellen), og i Hjælp til formler og funktioner på internettet.

Adder, subtraher, multiplicer eller divider værdier

Du kan oprette enkle eller komplekse aritmetiske formler til beregning af værdier i dine tabeller.

  1. Klik i den celle, hvor resultatet skal vises, og skriv et lighedstegn (=).

    Formelværktøjet åbnes. Træk den venstre side af formelværktøjet for at flytte det.

    Skriv lighedstegn i celle for at åbne formelværktøj
  2. Vælg en celle, der skal bruges som det første argument i formlen, eller skriv en værdi (f.eks. et tal som 0 eller 5,20).

  3. Skriv en operator til regneopgaver (f.eks. +, -, * eller /), og vælg derefter en celle, der skal bruges som det næste argument i formlen, eller skriv en værdi.

    Som standard indsættes der + mellem cellereferencer.

  4. Bliv ved med at tilføje operatorer og argumenter, indtil formlen er færdig, og klik derefter på Retur eller på Knappen OK i formelværktøjet, når du er færdig.

    Hvis du klikker på Knappen Annuller, forlader du den aktuelle celle uden at arkivere dine ændringer.

Sammenlign værdier

Du kan bruge operatorer til sammenligning til at kontrollere, om værdierne i to celler er ens, eller om en værdi er større eller mindre end den anden. Før du kan gøre det, skal du oprette et udsagn i en celle, f.eks. A1 > A2, som betyder, at værdien i celle A1 er større end værdien i celle A2. Resultatet af operatoren til sammenligning udtrykkes som “sand” eller “falsk”.

  1. Klik i den celle, hvor resultatet af sammenligningen skal vises, og skriv et lighedstegn (=).

    Formelværktøjet åbnes. Træk den venstre side af formelværktøjet for at flytte det.

    Skriv lighedstegn i celle for at åbne formelværktøj
  2. Vælg en celle, hvis værdi skal sammenlignes, eller skriv et værdi, der skal sammenlignes.

  3. Skriv en operator til sammenligning (>, >=, =, <>, <, eller <=), og vælg derefter en celle, hvis værdi skal sammenlignes, eller skriv et værdi, der skal sammenlignes.

  4. Tryk på Retur, eller klik på Knappen OK i formelværktøjet, når du er færdig.

    Hvis du klikker på Knappen Annuller, forlader du den aktuelle celle uden at arkivere dine ændringer.

Indsæt funktioner i celler

Du kan bruge de mere end 250 prædefinerede matematiske funktioner, der følger med Pages, i dit dokument. I funktionsbrowseren findes eksempler på, hvordan funktionerne virker, så du nemmere kan vælge en, der passer til dine behov.

  1. Klik i den celle, hvor resultatet af funktionen skal vises, og skriv et lighedstegn (=).

    Formelværktøjet åbnes, og funktionsbrowseren vises i højre side af vinduet. Træk den venstre side af formelværktøjet for at flytte det.

  2. Skriv et funktionsnavn (eller udtryk forbundet med funktionen, f.eks. “varighed”) i søgefeltet øverst i funktionsbrowseren, eller gennemse de tilgængelige funktioner, og dobbeltklik derefter på navnet på den funktion, du vil bruge.

    Funktionen vises i formelværktøjet med alle de obligatoriske og valgfrie argumenter til funktionen.

  3. Vælg et argument i funktionen, og indtast en værdi, eller vælg celler, der skal inkluderes i beregningen, ved at gøre et af følgende:

    • Vælg en celle: Klik i cellen.

    • Vælg et udsnit af celler fra flere rækker og kolonner: Træk hen over det celleudsnit, der skal inkluderes.

    • Tilføj værdierne fra en enkelt række eller kolonne: Klik på linjen øverst i kolonnen eller til højre for rækken – eller vælg alle cellerne i rækken eller kolonnen.

  4. Tryk på Retur, eller klik på Knappen OK i formelværktøjet, når du er færdig.

    Hvis du klikker på Knappen Annuller, forlader du den aktuelle celle uden at arkivere dine ændringer.

Hvis der er en fejl i din formel, vises Advarselsknap i resultatcellen. Klik på det for at se fejlmeddelelsen.

Skift argumenter i en eksisterende funktion

Du kan redigere en eksisterende funktion, så den henviser til andre celler.

  1. Dobbeltklik i resultatcellen med den formel, du vil redigere.

    Formelværktøjet åbnes og viser funktionerne. Træk den venstre side af formelværktøjet for at flytte det.

  2. Gør et af følgende:

    • Skift cellereferencer: Vælg de eksisterende celleadresser, du vil ændre, og vælg derefter de nye celler.

    • Fjern cellereferencer: Anbring indsætningsmærket i argumentområdet til funktionen, vælg de uønskede cellereferencer, og tryk derefter på Slet.

    • Tilføj flere cellereferencer: Anbring indsætningsmærket i argumentområdet til funktionen, og vælg de nye celler, du vil tilføje.

  3. Tryk på Retur, eller klik på Knappen OK i formelværktøjet, når du er færdig.

    Hvis du klikker på Knappen Annuller, forlader du den aktuelle celle uden at arkivere dine ændringer.

Bevar række- og kolonneadresser i formler

Du kan indstille række- og kolonnereferencer i en formel til at være absolutte, så du kan bruge den samme formel andre steder uden at skulle ændre cellereferencerne.

Hvis du ikke bevarer række- og kolonnereferencer, justeres referencerne i forhold til formlens nye placering, når du flytter formlen (ved at klippe og indsætte den eller ved at tilføje nye rækker og kolonner).

  1. Dobbeltklik i resultatcellen med den formel, du vil redigere.

    Formelværktøjet åbnes og viser funktionerne. Træk den venstre side af formelværktøjet for at flytte det.

  2. Klik på trekanten på det mærke, der repræsenterer det celleudsnit, du vil bevare.

    Argumentmærke med pil på højre side
  3. Vælg Bevar række eller Bevar kolonne som start- eller slutadresse på det valgte udsnit.

  4. Tryk på Retur, eller klik på Knappen OK i formelværktøjet, når du er færdig.

    Hvis du klikker på Knappen Annuller, forlader du den aktuelle celle uden at arkivere dine ændringer.